Siden juni har jeg mødtes regelmæssigt med tre kvinder, der havde lyst til at undersøge fænomenet intuition sammen med mig. Vi har været vidt omkring, og nu er det snart tid til at mødes igen og inspirere hinanden med vores oplevelser. Tit kan vi give hinanden et kærligt spark fremad, så vi bliver bedre til at forklare, hvem det er, vi gerne vil møde, hvad vi gerne vil opnå privat og fagligt. Hvad vi drømmer om at opnå i vores forretninger,og hvad vi bar brug for af ny viden. Det kan være, en af os mangler en bog, som en af de andre ligger inde med. En bog, der netop handler om det, vi har allermest brug for. Eller hører om et vigtigt kursus, hvor der pludseligt viser sig en vigtig indsigt af, hvad der vil være rigtigt at gøre.
Tit vil vi gerne møde en særlig person, fordi vi fornemmer helt ind til knoglerne, (uden altid at kunne forklare hvorfor), at netop denne kan gøre en forskel for os. Vi kan bare MÆRKE, det er vigtigt at mødes med ham eller hende. Hvorfor det forholder sig sådan? Det behøver vi ikke kunne argumentere for i første omgang. Men det er godt at vide, hvad vi gerne vil med personen. Det øger chancen for, at den rette timing træder i kraft. Du bliver mere målrettet og mere ihærdig - og bedre til at se muligheder, der vil føre dig til denne person på et tidspunkt.
Personligt synes jeg, man skal øve sig med en, man faktisk kan komme til at møde i sit eget land. For at starte ud med nogle små sejre.
Hvem vil du gerne møde? Er der en person, der giver dig sommerfugle i maven af glæde, når du tænker på personerne. Det kan fx være en person, der ved en masse om det, du brænder for. Eller som kender nogen, du har brug for at møde.
1) Vid, hvem du gerne vil møde - det skal føles som om, du bliver trukket hen mod denne person. Og det skal helst føles som champagnebobler i maven, når du tænker på vedkommende. Bestem dig for at det kan lykkes, fordi du har en helt klar intention mwd mødet.
2) Forestil dig så mødet. Se det for dig. Visualiser det i detaljer - som var det en lille film, du ser for dit indre blik. Fornem hvordan det vil føles at sidde sammen og tale med personerne, hvad I drikker eller spiser, hvordan stemningen er.
3) Fortsæt med at dyrke den her glæde over, at du skal møde personen, og at det lige pludseligt lykkes. Husk at holde øje med tegn, der viser dig, du er på det rette spor. Det kan være en samtale om den person, du gerne vil møde - en artikel om det emne, du interesserer dig rigtigt meget for eller noget helt andet. Bare sørg for at bede om et tegn, der er så tydeligt, at du slet ikke er i tvivl om, at det tegn er til dig. En særlig opmuntrende besked om, at du nok skal nå dit mål og møde personen. Når timingen er rigtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar