Hvorfor tage et andet navn, end det man har? Jo, det er fordi der er så meget identitet knyttet op på ens navn. Pariserinden er for mig en persona, en spændende elegant og legende dame, der er et virkeligt stort forbillede. Hun nipper til alt, tager livet ind, drikker et glas hvidvin selv en mandag aften, hvis hun er i godt selskab - og insisterer på at se verden med et poetisk blik. Og det betyder også, at man smiler i regnvejr og glædes over skønheden - selvom ens strømer er drivvåde, og man må stoppe op i Magasin og tørre dem under håndtørreren på toilettet.... Det er pariserinden. Og det er også mig. Jeg øver mig i hvert fald. Meget. Og lidt hver dag. Hvad hedder du, sådan når du drømmer?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar