mandag den 18. august 2014

Intuition. Hvordan ser din opskrift ud?

Det er sjovt med en blog. Nogle gange tænker man, at hvis bare man får en hjemmeside, så behøver man ikke mere en blog. Men, må jeg nu indrømme, bloggen kan noget andet. Der er det bare mig, der taler. Og jeg kan sige ting, der står mere for egen regning, end hvis det står på end mit firmas hjemmeside.

Der er flere ting, jeg arbejder på lige nu, der ikke nødvendigvis behøver stå på min hjemmeside, men som kan stå her. Fx min intuitions workshop hvor 3 dejlige damer deltager. Er det ikke sjovt, min mor har mange år dyrket dette, og det har jeg også, uden at kalde det noget særligt. Pludseligt er begrebet intuition blomstret op mange steder de sidste år, og vi er sultne derude for at få tilsat lidt ying og et kvæt yang i vores travle hverdag.

Det er godt, men det gøres tit meget mere kompliceret, end det behøves. For mig er intuition tæt forbudnet med nydelse og leg. Når vi gør det, der er med til at gøre os glade - når vi hver dag gør ting, der føles rigtige for os, så følger vi dén sti, der er rigtig for lige præcis os.
Det er vigtigt, at vi stopper med at efterligne hinanden og at tro, at alle skal gøre ting på den samme måde. Der er ingen "opskrift", man skal selv lave den. Det tror jeg, er hemmeligheden.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar