Det er altid dejlig at falde over det, der kommer igen hvert eneste år. Gentagelser og mønstre. Det er beroligende, at man bliver lige glad, hvert år man spotter en af disse flamme-blomster nedenfor. Sonnenblumen på tysk. Solblomster. Meget sigende.
  |
| Lys i sensommeren... |
Gule vægge har fulgt mig siden, min mor tog mig med i bussen 8 km. til Kim i stationsbyen Arden. Kim var farvehandler og solgte også cykler, egentligt. Vi havde plukket en neongul morgenfrue fra haven og bad ham mikse præcis den farve. Det var gult. Det var meget gult og smukt. Når man er teenager er man ikke bange for at male alle vægge gule. Eller sorte. Når man er voksen, tænker man faktisk ret meget over, hvor søm skal slås i og den slags små detaljer, ingen burde bekymre sig mere end 3-5 sekunder om. Men det kommer i 30'erne - for nogen. Andre er født med den slags. Og pludselig bliver man forsigtig. Derfor er vores lille gang ud til badeværelset kun malet en lille bitte smule lyserød. Det er flere måneder siden. Det skulle egentligt være sådan pink Indian style. Men det blev det ikke. Det er bare lyserødt.
Så må man bevæge sig ud og plukke farver udenfor. Gul. Altid gul. Og efteråret står på spring. Om lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar