I dag gjorde jeg noget, jeg har haft lyst til meget længe: Jeg tog ned i byen med nybagte kanelsnegle, vattæppe, te og kaffe og biksede det hele hen på en bænk ved siden af Vanddragen i Aarhus. Folk smilede venligt, da jeg arrangerede tæppe, pude og kopper - de har helt sikkert tænkt, jeg var ved at varme op til en hot date...! Men nej. Sorry to dissapoint you.
Vil en vildtfremmed tale med mig?
Men ideen var at indsamle gode historier. Belønning? Kanelsnegl og kaffe på kanden. Jeg havde nok egentligt forestillet mig, at jeg skulle tale med mange mange mennesker. Men en samtale viste sig at være ret lang, og når man ikke kender den anden, var jeg meget fokuseret på at lytte og spørge. Dagens vigtigste lektie. Hold mund når andre taler. Afbryd ikke - heller ikke når man bliver ivrig! Det lyder nemt, men er så svært. Jeg vil øve mig hver dag resten af livet.
Besøg i new age biksen
Den første jeg talte med, var faktisk før jeg stillede hele menageriet op, han var indehaver af en hyggelig spirituel new age butik i Mejlgade, der sælger røgelse, lys, afslapningsmusik og bøger om at meditere og den slags. Han var vældig rar og fortalte en del om intuition - fordi det var det, jeg spurgte ind til, da det optager mig en del for tiden. Og mange andre, for øvrigt. Hvor ideen kom fra til at gå ind og tale med ham - det ved jeg ikke. Nysgerrighed? Og igen den her lyst til at sige: det er da bare at gøre det! Gad vist om der er andre, der har den her slags tilbøjeligheder? I må være derude. Ja, også dig! Jeg var glad for, han tog sig tid. At give andre, en fremmed 15 minutter af sin dag - det er stort. Det er vigtigt.
Kaffepause med gæv dame på Store Torv
Bagefter inviterede jeg en ældre pensioneret socialrådgiver på kaffe. Hvad skal jeg fortælle? Spurgte hun med glimt i øjet. Bare noget, der har gjort indtryk, sagde jeg. Hun fortalte mange spændende ting. Og hun var en vis dame med de smukkeste blå øreringe - og viste sig at have boet i Århus hele sit liv på nær 5 måneder i Sverige. Det er lidt en bedrift. Så er man aarhusianer for real!
Hun fortalte mig meget om sommeren - der havde været både skøn og alt for varm. Heldigvis kunne hun, på trods af den nye hofte, stadig ræse ud til den Permanente og bade i kvindeafdelingen. Det var naturen, og turen derud, der var en vigtig grund til, at hun sommeren igennem pakkede sin taske, en god bog og drog derud. Hun var en dejlig klog dame på 65 - som, ifølge egne ord, havde pensioneret sig selv for dårligt, så nu måtte livremmen spændes lidt ind. Der måtte leves nøjsomt. "Så I unge", sagde hun - "husk nu at få sparet op, også selvom I aldrig tænker, jeres tid kommer. Det gør den. " Av. Pension. Et blødt ømt punkt. Tak for kaffe.
Efter at have talt meget om børnebørn og de bløde værdier, bød jeg 3 håndværkere på snegle. Her var snakken lidt noget andet. At det er umuligt at være håndværker og parkere inde i midtbyen. Det var lige et emne, der var til at tage at føle på! Nogen indregner simpelthen parkeringsbøder i deres regning. Utroligt. Sådan fungerer verden. Man lærer nyt hver dag. Den ene elskede at dykke, men siden konen herhjemme var svømmet med ansigtet lige ind i en brandmand, var det slut med at dykke herhjemme. Den anden sagde, han var kommet for sent i seng i går, da han bare var nødt til at se et program om kæmpe hajer op til 10 meter, der flåede dykkere over i én mundfuld. Haps. Jeg kan godt lide håndværkere. Det gør mig tryg og glad, at jeg kan stille et spørgsmål om fx stikkontakter, og så kan de sige noget, der for dem er Pixie-niveau, men for mig er raketvidenskab. Men nescafe, som jeg havde med, det ville de ikke drikke, de skar grimasser af væmmelse, ligefrem. Det var ikke godt nok! Jeg giver dem ret. Det smager virkeligt ikke godt.
Det var dejligt, at nogen ville dele en flig af deres hverdag og historier med mig. Tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar