From hotel in Barcelona...

feeling like a polar bear.

Bubble record in my kitchen!

share your ideas...please feel free to write me

I am so happy that some of you readers come from countries so far from petit Denmark. It makes me so glad that words and pictures travel far and across boarders. I would really like to hear from you if you want to share your ideas, thoughts or even send a link to your blog, instagram or pinterest. Feel free to write a note or contact me here: ditteernst@gmail.com

shadow on a windy evening

Det er lidt interessant, at den samme dag jeg tager beslutningen om at luge ud i min hjemmeside, der sker der et eller andet vildt mærkeligt. Der er mange flere inde og kigge på den.  Hvis det fører til flere kunder, er det virkeligt syret.

I dag var jeg til netværksmøde. Jeg ønskede virkelig at komme til at møde nogen fra reklamebranchen. Den første af deltagerne, jeg kom i snak med har arbejdet for et af de store bureauer. Nu har jeg sendt ham en mail, for her var en, jeg kan lære af, er jeg sikker på.
Mærkeligt, som tilfældigheder har det med at poppe op.

Især, når jer kommer til lige at have tænkt på en person, der så tager kontakt et par timer
efter. Hvordan hænger det mon sammen. Kan en fysiker mon forklare fænomenet? Er der sådan en, der tør vove sig ud i en forklaring om tilfældets love? Jeg lytter gerne!

Intuition, vilje og intention.

Siden juni har jeg mødtes regelmæssigt med tre kvinder, der havde lyst til at undersøge fænomenet intuition sammen med mig. Vi har været vidt omkring, og nu er det snart tid til at mødes igen og inspirere hinanden med vores oplevelser. Tit kan vi give hinanden et kærligt spark fremad, så vi bliver bedre til at forklare, hvem det er, vi gerne vil møde, hvad vi gerne vil opnå privat og fagligt. Hvad vi drømmer om at opnå i vores forretninger,og hvad vi bar brug for af ny viden. Det kan være, en af os mangler en bog, som en af de andre ligger inde med. En bog, der netop handler om det, vi har allermest brug for. Eller hører om et vigtigt kursus, hvor der pludseligt viser sig en vigtig indsigt af, hvad der vil være rigtigt at gøre.

Tit vil vi gerne møde en særlig person, fordi  vi fornemmer helt ind til knoglerne, (uden altid at kunne forklare hvorfor), at netop denne kan gøre en forskel for os. Vi kan bare MÆRKE, det er vigtigt at mødes med ham eller hende. Hvorfor det forholder sig sådan? Det behøver vi ikke kunne argumentere for i første omgang. Men det er godt at vide, hvad vi gerne vil med  personen. Det øger chancen for, at den rette timing træder i kraft.  Du bliver mere målrettet og mere ihærdig - og bedre til at se muligheder, der vil føre dig til denne person på et tidspunkt.

Personligt synes jeg, man skal øve sig med en, man faktisk kan komme til at møde i sit eget land. For at starte ud med nogle små sejre.

Hvem vil du gerne møde? Er der en person, der giver dig sommerfugle i maven af glæde, når du tænker på personerne. Det kan fx være en person, der ved en masse om det, du brænder for. Eller som kender nogen, du har brug for at møde.

1) Vid, hvem du gerne vil møde - det skal føles som om, du bliver trukket hen mod denne person. Og det skal helst føles som champagnebobler i maven, når du tænker på vedkommende. Bestem dig for at det kan lykkes, fordi du har en helt klar intention mwd mødet.

2) Forestil dig så mødet.  Se det for dig. Visualiser det i detaljer - som var det en lille film, du ser for dit indre blik.  Fornem hvordan det vil føles at sidde sammen og tale med personerne, hvad I drikker eller spiser, hvordan stemningen er.

3) Fortsæt med at dyrke den her glæde over, at du skal møde personen, og at det lige pludseligt lykkes. Husk at holde øje med tegn, der viser dig, du er på det rette spor. Det kan være en samtale om den person, du gerne vil møde - en artikel om det emne, du interesserer dig rigtigt meget for eller noget helt andet. Bare sørg for at bede om et tegn, der er så tydeligt, at du slet ikke er i tvivl om, at det tegn er til dig. En særlig opmuntrende besked om, at du nok skal nå dit mål og møde personen. Når timingen er rigtig.

Tilfældet? Hvad ville en fysiker sige om dette?

Det er mærkeligt, som visse tilfælde har det med at rable ned for tiden. I dag var jeg til netværksmøde, og jeg ville allerhelst møde en fra reklamebranchen. Den første af de andre deltagere, jeg talte med, var en garvet fyr fra reklamebranchen, jeg ville kunne lære meget af. Nu er der sendt en mail til ham, og så må man se, hvad der sker. Det er oplagt, at han er der. Og jeg kom til at sidde ved bord ved ha
Det er også lidt spøjst, at den dag jeg ændrer look på min hjemmeside, der er der mange flere inde at lige på den lige den dag. Jeg havde ikke nævnt det for nogen, jeg kendte. Nu føles den meget mere som mig, og der er blevet ryddet op på den. YAY. Feels good.

Lige som spøjse tilfælde af synkronitet hele tiden opstår. Det med at tænke på en person, der så tager kontakt nærmest samme dag. Det sker meget meget ofte for tiden. Eller jeg tænkte på at poste noget på facebook omkring det at lave overspringshandlinger - og samme dag går jeg jeg forbi en stor plakat, der opfordrer folk til at dele deres overspringshandlinger på sociale medier. Kan en fysiker lige forklare, hvordan de her ting hænger sammen..? The World is a mystery. Heldigvis.

God weekend.

Ditte

Mand, det var nogle gule seler!

På afstand spottede jeg en nydelig midaldrende herre på fortovet, der var ved at lægge ting ind i sin varebil. På lang afstand lyste hans gule seler op i eftermiddagslyset. Jeg blev endnu mere begejstret for hans stil, da jeg kom tæt på. Selerne var nemlig inspireret af den klassiske gule tommestok, og der var tegnet 'tommer' på. Han var naturligvis tømrer...

Det er at elske sit fag og være stolt af det. Og han har sikkert fået mange til at smile, med de seler - i dag.

Liste over ting jeg elsker at arbejde med

Når jeg ser på min hjemmeside wordsalive.dk kan jeg mærke, der er er noget vigtigt, jeg mangler at tilføje. Meget af det, der står, det er godt og helt rigtigt.  Jeg er vist blot kommet til at hoppe ned i en lidt for snæver kasse, hvor der står tekstforfatter skrevet med vandfast tush.

Jeg vil jo meget gerne skrive tekster, men det skal også helst være legende tekster, der ikke kun skal være pæne og nydelige. Det er fint at skrive sådan, men det er sjovere at skrive opfindsomme statusopdateringer på facebook til en virksomhed end udelukket at kreere sirlige tekster til hjemmesider, hvor tonen skal være meget neutral.

Der må gerne være plads til en portion spræl og skæve indslag. Måske jeg skal begynde i højere grad at blogge og arbejde mere direkte som social media marketer og gå dybere ind i den stil. Bolig Portalen laver f.eks. godt indhold til deres kunder på facebook. Også os, der ikke er kunder, faktisk.

What do I love? Not just like - but LOVE?!
For at blive klogere på, hvad der skal være i min nye 'kasse', har jeg funderet over, hvad jeg virkelig har flair for, og hvad jeg vil sige "ja tak" til at få meget mere af.

Her er de ting i prioriteret oversigt, jeg elsker mest, og som faktisk altid kommer nemt og ubesværet til mig.

• At idéudvikle sammen med virksomheder og skabe relevant indhold til deres kunder 
• Smitte andre med kreativitet, inspiration og begejstring og tænde gnister i andre, så de laver deres eget bål. Jeg hjælper folk med at udruge nye ideer, der passer til dem. 
• Give feedback på andres tekster og 'pitches', så de kan arbejde videre selv
• At sætte projekter i gang og udvikle sammen med andre, der brænder for det samme (gerne bæredygtige projekter, kultur, natur, integration).
• Analysere materiale og så præsentere essensen knivskarpt og optimere indholdet, så andre kan se ideen med præsentationen og får lyst til at samarbejde.

 Nu skal jeg bare nå derhen, hvor jeg ved, hvordan dette gøres salgbart... Så er jeg nemlig havnet på min rette hylde. Enkelt og dejligt.

Gode hilsner

Ditte Ernst

Giv mig en historie - få en kanelsnegl!

I dag gjorde jeg noget, jeg har haft lyst til meget længe: Jeg tog ned i byen med nybagte kanelsnegle, vattæppe, te og kaffe og biksede det hele hen på en bænk ved siden af Vanddragen i Aarhus. Folk smilede venligt, da jeg arrangerede tæppe, pude og kopper - de har helt sikkert tænkt, jeg var ved at varme op til en hot date...! Men nej. Sorry to dissapoint you.

Vil en vildtfremmed tale med mig?
Men ideen var at indsamle gode historier. Belønning? Kanelsnegl og kaffe på kanden. Jeg havde nok egentligt forestillet mig, at jeg skulle tale med mange mange mennesker. Men en samtale viste sig at være ret lang, og når man ikke kender den anden, var jeg meget fokuseret på at lytte og spørge. Dagens vigtigste lektie. Hold mund når andre taler. Afbryd ikke - heller ikke når man bliver ivrig! Det lyder nemt, men er så svært. Jeg vil øve mig hver dag resten af livet.

Besøg i new age biksen
Den første jeg talte med, var faktisk før jeg stillede hele menageriet op, han var indehaver af en hyggelig spirituel new age butik i Mejlgade, der sælger røgelse, lys, afslapningsmusik og bøger om at meditere og den slags. Han var vældig rar og fortalte en del om intuition - fordi det var det, jeg spurgte ind til, da det optager mig en del for tiden. Og mange andre, for øvrigt. Hvor ideen kom fra til at gå ind og tale med ham - det ved jeg ikke. Nysgerrighed? Og igen den her lyst til at sige: det er da bare at gøre det! Gad vist om der er andre, der har den her slags tilbøjeligheder? I må være derude. Ja, også dig! Jeg var glad for, han tog sig tid. At give andre, en fremmed 15 minutter af sin dag - det er stort. Det er vigtigt.

Kaffepause med gæv dame på Store Torv
Bagefter inviterede jeg en ældre pensioneret socialrådgiver på kaffe. Hvad skal jeg fortælle? Spurgte hun med glimt i øjet. Bare noget, der har gjort indtryk, sagde jeg. Hun fortalte mange spændende ting. Og hun var en vis dame med de smukkeste blå øreringe - og viste sig at have boet i Århus hele sit liv på nær 5 måneder i Sverige. Det er lidt en bedrift. Så er man aarhusianer for real!

Hun fortalte mig meget om sommeren - der havde været både skøn og alt for varm. Heldigvis kunne hun, på trods af den nye hofte, stadig ræse ud til den Permanente og bade i kvindeafdelingen. Det var naturen, og turen derud, der var en vigtig grund til, at hun sommeren igennem pakkede sin taske, en god bog og drog derud. Hun var en dejlig klog dame på 65 - som, ifølge egne ord, havde pensioneret sig selv for dårligt, så nu måtte livremmen spændes lidt ind. Der måtte leves nøjsomt. "Så I unge", sagde hun - "husk nu at få sparet op, også selvom I aldrig tænker, jeres tid kommer. Det gør den. " Av. Pension. Et blødt ømt punkt. Tak for kaffe.

Efter at have talt meget om børnebørn og de bløde værdier, bød jeg 3 håndværkere på snegle. Her var snakken lidt noget andet. At det er umuligt at være håndværker og parkere inde i midtbyen. Det var lige et emne, der var til at tage at føle på! Nogen indregner simpelthen parkeringsbøder i deres regning. Utroligt. Sådan fungerer verden. Man lærer nyt hver dag. Den ene elskede at dykke, men siden konen herhjemme var svømmet med ansigtet lige ind i en brandmand, var det slut med at dykke herhjemme. Den anden sagde, han var kommet for sent i seng i går, da han bare var nødt til at se et program om kæmpe hajer op til 10 meter, der flåede dykkere over i én mundfuld. Haps. Jeg kan godt lide håndværkere. Det gør mig tryg og glad, at jeg kan stille et spørgsmål om fx stikkontakter, og så kan de sige noget, der for dem er Pixie-niveau, men for mig er raketvidenskab. Men nescafe, som jeg havde med, det ville de ikke drikke, de skar grimasser af væmmelse, ligefrem. Det var ikke godt nok! Jeg giver dem ret. Det smager virkeligt ikke godt.

Det var dejligt, at nogen ville dele en flig af deres hverdag og historier med mig. Tak.

Glade fund for øjet

Det er altid dejlig at falde over det, der kommer igen hvert eneste år. Gentagelser og mønstre. Det er beroligende, at man bliver lige glad, hvert år man spotter en af disse flamme-blomster nedenfor. Sonnenblumen på tysk. Solblomster. Meget sigende.

Lys i sensommeren... 

Gule vægge har fulgt mig siden, min mor tog mig med i bussen 8 km. til Kim i stationsbyen Arden. Kim var farvehandler og solgte også cykler, egentligt. Vi havde plukket en neongul morgenfrue fra haven og bad ham mikse præcis den farve. Det var gult. Det var meget gult og smukt. Når man er teenager er man ikke bange for at male alle vægge gule. Eller sorte. Når man er voksen, tænker man faktisk ret meget over, hvor søm skal slås i og den slags små detaljer, ingen burde bekymre sig mere end 3-5 sekunder om. Men det kommer i 30'erne - for nogen. Andre er født med den slags. Og pludselig bliver man forsigtig. Derfor er vores lille gang ud til badeværelset kun malet en lille bitte smule lyserød. Det er flere måneder siden. Det skulle egentligt være sådan pink Indian style. Men det blev det ikke. Det er bare lyserødt.


Så må man bevæge sig ud og plukke farver udenfor. Gul. Altid gul. Og efteråret står på spring. Om lidt.

Pariserinden aka Ditte Ernst

Hvorfor tage et andet navn, end det man har? Jo, det er fordi der er så meget identitet knyttet op på ens navn. Pariserinden er for mig en persona, en spændende elegant og legende dame, der er et virkeligt stort forbillede. Hun nipper til alt, tager livet ind, drikker et glas hvidvin selv en mandag aften, hvis hun er i godt selskab - og insisterer på at se verden med et poetisk blik. Og det betyder også, at man smiler i regnvejr og glædes over skønheden - selvom ens strømer er drivvåde, og man må stoppe op i Magasin og tørre dem under håndtørreren på toilettet.... Det er pariserinden. Og det er også mig. Jeg øver mig i hvert fald. Meget. Og lidt hver dag.  Hvad hedder du, sådan når du drømmer?

Kan man træffe borgmesteren?

Det kan man godt. Men man kan ikke bare troppe op på Rådhuset og tro, at man bare lige kan komme til at tale med ham. Fair nok. Jeg formoder, han har travlt. En anden dag, bliver det så. Men jeg vil gerne skubbe lidt til vores "det kan man da ikke" attitude. Hvorfor ikke? Hvad ville du selv gøre, og hvem ville du møde, hvis du kunne vælge lige dén, du ville? Hvis du turde. Eller havde tid? Eller mulighed?

Det interesserer mig rigtigt meget, hvor mange sjove ting, vi tit ville opleve, hvis vi turde noget mere. Det er ganske banalt, men for mig virker det glimrende at spørge mig selv: "Er det her noget, jeg dør af?"
Og som regel er svaret nej. Det meste dør vi ikke af. Bedste medicin er en dosis selvironi. For så er vi vaccineret mod dem, der forsøger at le af vores forsøg. Nogle gange går det bare ikke godt, det man kaster sig ud i. Men man lærer hver eneste evige gang!
Go and play! Have fun! Your kind of fun...

Gode hilsner
Ditte Ernst

Intuition. Hvordan ser din opskrift ud?

Det er sjovt med en blog. Nogle gange tænker man, at hvis bare man får en hjemmeside, så behøver man ikke mere en blog. Men, må jeg nu indrømme, bloggen kan noget andet. Der er det bare mig, der taler. Og jeg kan sige ting, der står mere for egen regning, end hvis det står på end mit firmas hjemmeside.

Der er flere ting, jeg arbejder på lige nu, der ikke nødvendigvis behøver stå på min hjemmeside, men som kan stå her. Fx min intuitions workshop hvor 3 dejlige damer deltager. Er det ikke sjovt, min mor har mange år dyrket dette, og det har jeg også, uden at kalde det noget særligt. Pludseligt er begrebet intuition blomstret op mange steder de sidste år, og vi er sultne derude for at få tilsat lidt ying og et kvæt yang i vores travle hverdag.

Det er godt, men det gøres tit meget mere kompliceret, end det behøves. For mig er intuition tæt forbudnet med nydelse og leg. Når vi gør det, der er med til at gøre os glade - når vi hver dag gør ting, der føles rigtige for os, så følger vi dén sti, der er rigtig for lige præcis os.
Det er vigtigt, at vi stopper med at efterligne hinanden og at tro, at alle skal gøre ting på den samme måde. Der er ingen "opskrift", man skal selv lave den. Det tror jeg, er hemmeligheden.