fredag den 8. oktober 2010
søndag den 3. oktober 2010
Jeg er klar over, at en blog som denne hos nogle afføder reaktioner som: "åh, hvor kvalmende naivt at lede efter magi i hverdagen." Verden er bestemt heller ikke rosenrød. Men I der læser med her, og hvor er jeg glad for det, mener sikkert også, at hvorvidt verden er magisk - det handler om øjnene der ser . Følgende citat siger præcis det, som, jeg gerne vil med denne blog - for en klog mand sagde engang:
"Man kan vælge at leve som om intet er magisk, eller man kan vælge at leve som om alting er magisk."
"Man kan vælge at leve som om intet er magisk, eller man kan vælge at leve som om alting er magisk."
onsdag den 29. september 2010
torsdag den 23. september 2010
Elsker efterår.
Elsker kastaniedyr.
Kolde tæer i varme uldsokker.
Skolhed Earl Grey The.
Spicy vegetarmad.
Orange duftende løv.
Regn udenfor.
Nybage ingefær-cookies.
Varme karbade med masser af skum.
Gennemsigtige paraplyer.
Lange lange groftstrikkede halstørklæder.
Spindende katte.
Nybagt brød.
At træde ind i en butik og høre en ny ukendt sang, der får det til at løbe behageligt koldt ned af ryggen.
Elsker magi i hverdagen.
Elsker kastaniedyr.
Kolde tæer i varme uldsokker.
Skolhed Earl Grey The.
Spicy vegetarmad.
Orange duftende løv.
Regn udenfor.
Nybage ingefær-cookies.
Varme karbade med masser af skum.
Gennemsigtige paraplyer.
Lange lange groftstrikkede halstørklæder.
Spindende katte.
Nybagt brød.
At træde ind i en butik og høre en ny ukendt sang, der får det til at løbe behageligt koldt ned af ryggen.
Elsker magi i hverdagen.
lørdag den 11. september 2010
torsdag den 9. september 2010
Please, please, please
Man kan mene meget om englænderne og deres høflighed. Man kan grine lidt af dem i det skjulte, når de puffer ind i hinanden og siger 'sorry' for selv det mindste puf, de giver hinanden, når de passerer på overfyldte gader. Og man kan synes, det er lidt højtideligt, når nu man står i det lokale discount Tesco supermarked, og så man pænt står i kø, indtil ekspedienten siger: "Next, please.." Det kan man ikke lige se for sig hjemme i Netto, vel?
Men jeg er vild med, at der altid er en venlig sjæl, der rejser sig op for os i bussen eller i undergrunden, når vi allermest har brug for det. Og jeg når sjældent at tænke, at jeg har brug for hjælp, før der straks springer en hjælpsom herre frem og galant bærer klapvognen op af trapperne for mig. Også selvom jeg selv synes, jeg havde fod på det. Det er rigtigt, at danskerne pludselig forekomme enormt uhøflige. Ligefren 'rude!' Hvor tit er det ikke at gravide kvinder og ældre damer i bussen næsten skal bønfalde nogen om at give dem en plads hjemme i Danmark.
Vil nok engentligt bare frem til, at høfligheden både er lidt for meget og får det hele til at virke lidt stift. Men samtidigt er det opløftende, at folk er så hjælpsomme. Så en kampange på banegården, hvor der opfordres til, at man behandler de ansatte ved undergrundsstationerne ordentligt. Teksten lød i retning af:
If you insult our staff- London suffers. Kan godt lide den patos, der ligger i det. I forhold til de danske kampanger, hvor budskabets alvor aldrig kommer rigtigt frem.
Men jeg er vild med, at der altid er en venlig sjæl, der rejser sig op for os i bussen eller i undergrunden, når vi allermest har brug for det. Og jeg når sjældent at tænke, at jeg har brug for hjælp, før der straks springer en hjælpsom herre frem og galant bærer klapvognen op af trapperne for mig. Også selvom jeg selv synes, jeg havde fod på det. Det er rigtigt, at danskerne pludselig forekomme enormt uhøflige. Ligefren 'rude!' Hvor tit er det ikke at gravide kvinder og ældre damer i bussen næsten skal bønfalde nogen om at give dem en plads hjemme i Danmark.
Vil nok engentligt bare frem til, at høfligheden både er lidt for meget og får det hele til at virke lidt stift. Men samtidigt er det opløftende, at folk er så hjælpsomme. Så en kampange på banegården, hvor der opfordres til, at man behandler de ansatte ved undergrundsstationerne ordentligt. Teksten lød i retning af:
If you insult our staff- London suffers. Kan godt lide den patos, der ligger i det. I forhold til de danske kampanger, hvor budskabets alvor aldrig kommer rigtigt frem.
onsdag den 21. juli 2010
Er vild med Ole Jensens design. Hvorfor? Tjek det her..
Photo: 2008 Danish Crafts / jeppegudmundsen.com
tirsdag den 20. juli 2010
lørdag den 26. juni 2010
Ridder Hans
Herligt at leve med små væsner, der vækker en om morgenen fuldt kampklare...
Man keder sig aldrig ret længe af gangen med dem i huset
At spå i the- advarsel...
Hmm.Inspireret af en tv-udsendelse om en mandlig heks (de findes åbenbart), der spående i the blade forsøgte jeg mig på kunsten. Det eneste, jeg synes grumset lignede, var intet mindre end Fanden selv. Der burde findes en advarsel på the-etiketten om ikke at kaste sig ud i den slags skøre påfund. Man riskerer jo at skræmme sig selv..
fredag den 22. januar 2010
Hverdagsmagikeren melder sig på banen
A new beginning
Denne blog opstod en aften på kaffe. Alt for meget kaffe og energi. Havde det præcis som min dreng, der lå og sang i sin seng, da han var puttet. Bad ham være stille - og så svarede purken: Jeg er nødt til at få det ud. Præcis sådan havde jeg det med denne blog.
Gik rundt med en sult efter at sluge en masse billeder. Utroligt svært at stille sådan en appetit. Derfra opstod ideen om at lave denne blog. Jeg har båret på ideen utroligt længe, men egentligt kan jeg takke den pige, jeg mødte på posthuset i går for at inspirere mig præcis tilpas til at gå hjem og lave denne blog.
Visionen er at skrive og fotografere en masse skønne ting jeg møder i hverdagen og frydes over. Jeg elsker hverdagen: gadekunsten der beriger min vej på arbejde, skønne mennesker der klær sig smukt, skørt eller? Mine afblomstrede orkideer der stadig lever og som måske en dag igen springer ud på ny, min dreng når han finder min øjeskygge og smukkeserer sig, synet at det lysende kirketårn en mørk aften, spændende skygger og jeg kunne blive ved. Og det gør jeg så. Derfor har jeg tænkt mig at dele skønheden i hverdagen med alle jer derude i blogmospfæren.
Springet til at komme igang med at skrive var en pige, jeg mødte på gaden. Hun var så skøn med sit dramatiske look. Mørke øjne, langt opsat hår med superkortklippet pandehår. Hun var så meget sin egen at jeg måtte kigge ned i fortovet, så hun ikke skulle se mig smile fjollet. Havde lyst til at spørge, om jeg måtte tage et billede af hende, men tænkte det gav mest mening først at have en blog.
Denne blog opstod en aften på kaffe. Alt for meget kaffe og energi. Havde det præcis som min dreng, der lå og sang i sin seng, da han var puttet. Bad ham være stille - og så svarede purken: Jeg er nødt til at få det ud. Præcis sådan havde jeg det med denne blog.
Gik rundt med en sult efter at sluge en masse billeder. Utroligt svært at stille sådan en appetit. Derfra opstod ideen om at lave denne blog. Jeg har båret på ideen utroligt længe, men egentligt kan jeg takke den pige, jeg mødte på posthuset i går for at inspirere mig præcis tilpas til at gå hjem og lave denne blog.
Visionen er at skrive og fotografere en masse skønne ting jeg møder i hverdagen og frydes over. Jeg elsker hverdagen: gadekunsten der beriger min vej på arbejde, skønne mennesker der klær sig smukt, skørt eller? Mine afblomstrede orkideer der stadig lever og som måske en dag igen springer ud på ny, min dreng når han finder min øjeskygge og smukkeserer sig, synet at det lysende kirketårn en mørk aften, spændende skygger og jeg kunne blive ved. Og det gør jeg så. Derfor har jeg tænkt mig at dele skønheden i hverdagen med alle jer derude i blogmospfæren.
Springet til at komme igang med at skrive var en pige, jeg mødte på gaden. Hun var så skøn med sit dramatiske look. Mørke øjne, langt opsat hår med superkortklippet pandehår. Hun var så meget sin egen at jeg måtte kigge ned i fortovet, så hun ikke skulle se mig smile fjollet. Havde lyst til at spørge, om jeg måtte tage et billede af hende, men tænkte det gav mest mening først at have en blog.
Abonner på:
Opslag (Atom)